vibike

Om mig

​​Mit navn er Vibeke Dalum. Jeg er uddannet familieterapeut fra Kempler-instituttet, som i sin tid arbejdede ud fra oplevelsesorienteret familieterapi.

Jeg har i over 30 år arbejdet i og med familier og par, hvor jeg tager udgangspunkt i samspillet, som det fremstår i dag, samt i eksempler fra familiens eller parrets hverdag.

​Familieterapeut med bred uddannelsesbaggrund

​Udover min uddannelse som familieterapeut har jeg uddannet mig inden for flere områder, som bidrager med nyttig viden og konkrete værktøjer i mit arbejde som terapeut. Jeg har således også følgende uddannelser bag mig:

  • ​Pædagog
  • Tale-høre-pædagog
  • Synspædagog
  • 1-årig efteruddannelse i Eksistentiel Psykoterapi
  • Efteruddannet level 1-3 i EFT (Emotionel Focused Therapy)

Dertil har jeg taget både korte og længerevarende kurser inden for Narrativ Terapi, SE Terapi, Neuroaffektiv Psykoterapi, Psykiatri (primært bøn og unge) samt Misbrug inden for familien.

​Som familieterapeut er jeg altså godt rustet til at vejlede og rådgive i forbindelse med problemer, som hindrer et sundt og balanceret familieliv og/eller parforhold.

​Mine tanker om familieterapi
​Når jeg møder en familie, tænker jeg, at alle i familien som udgangspunkt gør det bedste, de kan. Det kan være, at det ikke er særligt godt eller hensigtsmæssigt, men det er det bedste, de kan og formår i situationen.

​Alle mennesker har deres grunde til at gøre det, de gør – også selvom det er uhensigtsmæssigt eller volder andre en indre smerte. Der er med andre ord altid en mening med det, der foregår.


​Som familieterapeut er min opgave at hjælpe familien til at afdække denne mening og afdække, hvad meningen i familien eller parrets måde at være sammen på er. Derved hjælper jeg med forståelsen af ’sig selv og de andre’, så alle i familien får mulighed for at træffe nye valg.

​Arbejdet med familier siden 1983

Jeg startede i 1983 ud som småbørnsvejleder og har haft forskellige virkefelter frem til i dag, hvor jeg siden 2002 har fungeret som privatpraktiserende familieterapeut.

Nedenfor kan du se de virkefelter, jeg har beskæftiget mig med frem til i dag, og som jeg drager nytte af i mit daglige arbejde med familier:

  • ​Småbørnsvejleder på Børneklinikken i København

  • Konsulent for familier med døvblinde børn ved Aalborgskolen

  • Projektleder på Center for Tegnsprog og Tegnstøttet Kommunikation (KC)

  • Gruppeleder ved Familielaboratoriet

  • Leder af børnesorggruppe i Ringsted (Kræftens Bekæmpelse)

  • ​Underviser i familieterapi på Psykoterapeutisk Institut

  • Underviser og leder af efteruddannelse i Familieterapi på EFT-Instituttet (www.eft-instituttet.dk)

  • Privatpraktiserende familieterapeu

Her kan du kontakte mig uforpligtende eller stille spørgsmål

Så vender jeg tilbage med svar hurtigst muligt​

 
 
 
 
Nogle felter er ikke udfyldt korrekt

​​Familieterapi v/Vibeke Dalum    |    CVR: 26953138    |    ​Telefon: 20 61 88 15    |    E-mail: vibeke@vibekedalum.dk    |    ​Peblinge Dossering 14, 2. tv   |    2200 København N