Familie terapeut Vibeke Dalum

​Tavshedspligt

​​Det, der foregår i terapien, kommer ikke videre. Terapeuten har tavshedspligt. Både om det, der tales om. Og om, at terapien overhovedet foregår.

Det betyder f.eks., at jeg som terapeut ikke giver mig til kende, hvis jeg møder en klient andre steder end i terapien.

Hvis en klient hilser på mig, hilser jeg naturligvis igen. Men klienten må ikke af mig bringes i en situation, hvor han eller hun ufrivilligt skal forklare en bekendt, hvem jeg er, og hvor vi kender hinanden fra.

​Den eneste situation, hvor indholdet af en samtale fra terapien kan blive nævnt, er i den supervision, jeg som terapeut selv modtager. Men i så fald sker det i anonymiseret form.

Derudover gælder den grundregel i terapi, at der kun tales om de tilstedeværende. Alle samtaler tager udgangspunkt i én selv.

Et problem kan naturligvis godt være relateret til en eller flere andre, som ikke er med. Men der tales i givet fald om dem med udgangspunkt i én selv – ikke med udgangspunkt i dem.

Her kan du kontakte mig uforpligtende eller stille spørgsmål

Så vender jeg tilbage med svar hurtigst muligt​

 
 
 
 
Nogle felter er ikke udfyldt korrekt

​​Familieterapi v/Vibeke Dalum    |    CVR: 26953138    |    ​Telefon: 20 61 88 15    |    E-mail: vibeke@vibekedalum.dk    |    NOR, Hejrevej 30  |    2400 København NV