​FAQ

​​Hvad er psykoterapi egentlig for noget? Hvordan foregår det rent praktisk? Skal man "skåne" børnene fra at være med i så alvorlige samtaler? Gælder der nogen etiske spilleregler? Og: Hvad koster det?

Det er nogle af de spørgsmål, du kan finde svar på ved at læse videre herunder. Du - eller I - er også velkommen til at spørge mere via en mail

-​familieterapi@vibekedalum.dk- eller ved at ringe til mig på telefon 20 61 88 15.

Hvad vil det sige at gå i terapi?

​At gå i terapi giver mulighed for at tale med en udenforstående om ting, der er problematiske; enten for dig personligt eller for jer som par eller familie. Terapeuten støtter dig/jer i at udforske konkrete problematikker og finde værktøjer, der giver forløsning.

Terapien foregår i et neutralt, uforstyrret rum, hvor der er plads til alle følelser; sorg, vrede, lettelse, glæde osv.

Kommer jeg til at græde?

​I terapi taler du om følsomme ting og bliver muligvis berørt og begynder at græde. Det er helt normalt at græde i terapi, men du skal ikke græde. Nogen bliver nemmere berørt end andre, og der er ingen rigtig eller forkert måde at reagere på.

Hvor lang tid tager det?

​Det er meget forskelligt, hvor lang tid terapien varer. Nogle kan på en enkelt konsultation opnå den ønskede forløsning, mens andre har brug for at komme i et længere forløb for at blive klogere på sig selv eller hinanden.

Forløbets omfang afhænger af problemets karakter og hvor meget, du har brug for at gøre ved det. Nogen vil gerne helt til bunds i problemerne, mens andre føler, de er videre med en enkelt eller få samtaler.

Skal børnene med i familieterapi?

​Som udgangspunkt anbefaler jeg, at børnene – også de helt små – kommer med i familieterapi. Det, der udspiller sig i terapilokalet afspejler ofte den virkelighed, familien står i, og det er langt nemmere for mig som terapeut at se, hvad der udløser problemet og dermed hjælpe familien til en løsning, når alle er til stede.

I enkelte tilfælde er det ikke hensigtsmæssigt – fx hvis barnet har en diagnose og dermed er meget sårbart. Inden første konsultation drøfter vi over telefonen, om børnene skal deltage.

Hvad er forskellen på parterapi og familieterapi?

​Familien hænger sammen, og ofte har alle familiemedlemmer en rolle i de udfordringer, der opstår i hjemmet. Derfor er det en god idé at arbejde med familien som helhed, når problemerne bliver for store.

Når problemerne knytter sig til parforholdet alene, har børnene intet udbytte af at blive involveret. Her vil der i stedet være fokus på konkrete, følelsesmæssige udfordringer i parforholdet.

Skal man grave i sin fortid?

​Du behøver ikke kigge på din fortid for at ændre dit liv i en mere positiv retning. Meget ofte er det nok at fokusere på, hvad du kan gøre anderledes fremadrettet.

Der kan opstå situationer undervejs i terapien, hvor det giver mening at kigge på årsagen til gamle mønstre, men har du ikke lyst til det, finder vi andre veje.

Tavshedspligt og etik

Læs mere her

Tider og priser

Læs mere her

Kan man få offentlig støtte?

​Jeg har ingen overenskomst med den offentlige sygesikring og dermed intet såkaldt ydernummer. Det betyder, at der ikke gives offentlig støtte til behandling hos mig, og som udgangspunkt skal du selv betale. I enkelte tilfælde kan du søge kommunen om tilskud, typisk hvis det handler om børn.

Her kan du kontakte mig uforpligtende eller stille spørgsmål

Så vender jeg tilbage med svar hurtigst muligt​

 
 
 
 
Nogle felter er ikke udfyldt korrekt

30 års erfaring

Tredive år i faget har givet mig dybdegående indsigt i familiedynamikker og enestående evner til at hjælpe familier i enhver situation.

Fuld tavshedspligt

Mit største fokus er at skabe et trygt og tillidsfuldt rum, hvor I kan udforske jeres udfordringer og finde bæredygtige løsninger.

Praksis beliggende

Jeg forstår, at jeres tid er værdifuld, og min bekvemme placering gør det nemt for jer at få den nødvendige støtte uden unødvendige besværligheder.

​Tillidsfulde samtaler i hyggelige omgivelser

​Jeg glæder mig til at hilse på dig og til at sætte vores samarbejde i gang.​

Familieterapi v/Vibeke Dalum

Nor Hejrevej 30, 2400 København NV

Klik her for rutevejledning

Telefon: 20 61 88 15

E-mail: vibeke@vibekedalum.dk

CVR: 26953138