Tegn til tale er et hjælpemiddel til mennesker, der har svært ved at kommunikere med talesprog. Med tegn til tale bliver kommunikationen synlig, hvilket har stor betydning for forståelsen.
Tegnene i tegn til tale er lånt fra døves tegnsprog, som adskiller sig fra tegn til tale ved at være et selvstændigt sprog. Tegn til tale er et supplement og ikke et alternativ til talesproget. Målet med tegn til tale er at blive bedre til at tale og med tiden mindske brugen af tegn.
Tegn til tale bruges også i familiesammenhænge og på institutioner, hvor kommunikationen kan være svær og der er behov for hjælpemidler til at synliggøre kommunikationen.