Digteren Benny Andersen skrev engang:
”Når jeg synger min klagesang for dig,
er det, for at du skal høre min sorg!
Det er ikke en stil, du skal rette i.”
Det er helt centralt, når man taler om sorg.
Sorg kommer vi alle ud for. Det er en naturlig og uundgåelig del af livet. Derfor skal den ikke ties eller trøstes væk. Den skal – populært sagt – tales og høres væk.
Sorg kan nemlig bearbejdes. Den skal deles – med nogen, der kan og vil lytte og rumme. Ubearbejdet sorg kan sætte sig indeni og blive til livslang smerte og i værste fald livslang krise.