Har man som arbejdsplads lyst til, eller måske ligefrem brug for, at højne medarbejdernes kommunikations kompetencer, kan Assertionstræning være et godt bud til en personaledag eller lignende.
Assertion, konflikthåndtering og gennemslagskraft er emner, der hænger uløseligt sammen, for med en assertiv adfærd vil man forbedre sin kommunikation og personlige fremtræden hvilket giver større gennemslagskraft også i konfliktsituationer.
Assertiv adfærd kan læres og assertionstræning giver en række anvisninger på hvordan man kommunikerer klart, præcist, tydeligt og med personligt engagement. Endvidere får man en opmærksomhed på, hvilken betydning ens egen og andre adfærd har på kommunikationen.